Categories
Nyheder Nyheder på dansk

9. januar: Protreptisk samtalesalon 5 om det frie ansvar

Med frihed følger ansvar. Det er elementært, men kan måske alligevel være svært at acceptere. For hvordan kan jeg være fri, hvis jeg er tynget af ansvarets åg? Kan jeg overhovedet bære den store ansvarlighed?
Tænk, at kunne give sig hen, give den gas, leve livet som det er – og som man selv er! Dét må da være ægte frihed. Det er i alle tilfælde en forestilling man kun kan begære.
Men så bobler alligevel passionen og engagementet. Alt det jeg af min egen fri vilje brænder for, og når jeg tænker efter, dét jeg er klar til at kæmpe for. For mig selv, men måske især for noget større end mig.
Måske er ansvar og den endnu sværere ansvarlighed alligevel noget smukt som er værd at stræbe efter, ja ligefrem begære?
Lad os finde ud af det. Den foregående, fjerde protreptiske samtalesalon havde frihed som omdrejningspunkt for samtalen. Nu er turen kommet til ansvar.
Vi samles i en “visdomscirkel”, vender os mod os selv og hinanden, og i faciliteret samtale konfronterer vi grundværdierne. Deltagelse er gratis, men hvis du kan, så medbring gerne 50 kr til kassen vi bruger på forplejning.
Der kræves ingen forudsætninger at deltage udover en interesse for samtalen, der opstår.
Dato: 9. januar 2016
Tidspunkt: 16.00 – 18.30
Sted: Gjesing Coaching, Prinsesse Charlottesgade 31, kld, 2200 København N
Tilmelding til: karengjesing@privat.dk (obligatorisk af hensyn til forplejning)
Venlige hilsner
Karen Gjesing
Gjesing Coaching
karengjesing@privat.dk / 35 37 82 04
Anders Dinsen
ASYM APS
ad@asym.dk / 28 18 49 25
dsc_5557_lille

0 replies on “9. januar: Protreptisk samtalesalon 5 om det frie ansvar”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *